Terms and conditions
Handelsbetingelser og abonnementsbetingelser
Produkter og tjenester udbydes af:
Dit Dansk
Jyllandsgade 15A
9520 Skørping
CVR: 36284617
Kontakt os på marielouise@ditdansk.dk
Produkterne eller adgangen hertil bliver leveret digitalt via e-mail.
Produkter kan købes med både dankort, VISA, Mastercard og Mobilepay.
Alle priser er i danske kroner.
Generelle vilkår for undervisning hos Dit Dansk:
- Undervisningen betales forud (Du skal betale før undervisning).
- I tilfælde af aflysning fra Dit Dansk tilbydes erstatningsundervisning eller refundering (Hvis Marie-Louise aflyser undervisning, så får du undervisning på et andet tidspunkt, eller du får pengene tilbage).
Alle rettigheder til kurser, workshops, events samt digitale produkter (herunder pdf'er, tekst, lydfiler og videoer) tilhører Dit Dansk. Ved køb opnås udelukkende licens til at benytte det købte produkt for én person og som angivet under det pågældende produkt.
Pdf'er, tekst, videoer og lignende, som du får adgang til via Dit Dansk, eller som du modtager via Dit Dansk, herunder undervisningsmateriale, må ikke deles, uploades eller kopieres. Heller ikke til AI-platforme / AI-bots etc.
All rights to learning ressources given access to, such as pdf's, texts, sound files and videos belong to Dit Dansk. Sharing, copying or uploading in any form is not permitted. Not to AI-platforms / AI-bots etc. either.
Eneundervisning / privatlektioner
- Tidspunkt for eneundervisning (1:1) aftales mellem Dit Dansk og deltageren.
- Deltagere i 1:1-undervisning kan til enhver tid aflyse eller flytte eneundervisning uden beregning. (Du kan aflyse eller flytte din privatlektion uden at betale ekstra).
Abonnementer / hold-undervisning (klasser)
Bekræftelse: Du modtager en e-mail med bekræftelse på din abonnementstilmelding efter indgåelse af abonnementet.
Betaling: Abonnementsprisen, som oplyst på produktsiden, bliver automatisk trukket for hver abonnementsperiode. Kvittering for trækket tilsendes per e-mail. Ønsker du at ændre det kreditkort abonnementet trækkes på, kan du gøre det ved at klikke på det link, der står i hver faktura.
Opsigelse / stoppe abonnement: Du kan når som helst opsige dit abonnement ved at skrive til marielouise@ditdansk.dk, eller ved at logge ind på din konto og selv stoppe abonnementet. Opsigelsen er øjeblikkelig, og gælder fra udløbet af den periode, som du allerede har betalt for. Efter opsigelsen vil der ikke blive faktureret eller trukket yderligere. Allerede udsendte fakturaer skal dog stadig betales. (Det betyder, at du kan stoppe dit abonnement, når du vil. Dit medlemskab stopper, når perioden er slut. Hvis du fx betaler hver måned, så stopper dit abonnement 1 måned efter din sidste betaling).
Enhver der benytter sit abonnement til at sprede politiske, religiøse, voldelige eller chikanerende budskaber, risikerer opsigelse og blokering af medlemskab med øjeblikkelig virkning.
Andre ydelser, fx onlinekurser og selvstudieprodukter
Du får adgang via e-mail. Levering sker som oftest i løbet af få minutter, men i helt særlige tilfælde kan der gå op til 5 hverdage.
Moms:
Sprogundervisning er normalt momspligtigt (du skal betale moms), og alle priser er derfor normalt inklusiv moms.
Sprogundervisning til private under 30 år er dog momsfritaget, og derfor skal du oplyse din alder og adresse på tilmeldingen.
Sprogundervisning til private med permanent adresse udenfor Danmark er i de fleste tilfælde momsfritaget (du skal ikke betale moms), og derfor skal du oplyse hvilket land du bor i.
Sprogundervisning til virksomheder angives dog eksklusiv moms.
Priser på andre ydelser kan være inklusiv moms (nogle kurser/ydelser defineres ikke som sprogundervisning). Det er SKAT der definerer, om en ydelse opfattes som sprogundervisning eller ej.
Returret / refundering
Hvis du fortryder dit køb inden 14 dage, så kontakt os på marielouise@ditdansk.dk og du vil få alle pengene tilbage. Dog får du ikke penge retur på allerede afholdt undervisning/arrangementer og allerede leverede ydelser. Dvs. at returretten gælder for undervisning/arrangementer, som endnu ikke er afholdt. ( Det betyder: Du kan få pengene tilbage i 14 dage. Men hvis du allerede har fået det, som du har betalt for, så får du ikke pengene tilbage. Hvis du har fået noget af det, som du har betalt for, så får du kun nogle af pengene refunderet).
Klager / konflikter
Jeg har endnu ikke modtaget nogen klager over mine kurser, men hvis du vil være den første, så kontakt mig her: marielouise@ditdansk.dk. Jeg vender tilbage så hurtigt som muligt, og normalt indenfor 24 timer (i ferieperioder op til 5 hverdage). Derefter foreslår jeg en direkte samtale, så jeg kan høre, hvad problemet er. Jeg er sikker på, at vi finder en fælles løsning. Hvis du alligevel mener, at der er grund til yderligere klage, har du naturligvis alle de rettigheder, som købeloven giver dig.