top of page

DANSKKLASSEN

Holdundervisning for fortsættere

Danskklassen er til alle, der allerede taler noget dansk, og som gerne vil tale mere dansk.

 

Måske er du færdig med sprogskolen eller VUC, enten fordi du har taget eksamen (fx PD2, PD3 eller Studieprøve), eller fordi du er stoppet på sprogskolen / VUC. Måske er du i gang med en uddannelse, og du kan mærke, at sproget giver dig problemer. Så er Danskklassen det rigtige sted for dig.

Danskklassen er også for dig, der ikke bor i Danmark, og som bare gerne vil lære at tale godt dansk. Du er selvfølgelig også meget velkommen.

Vi mødes på Zoom én gang om ugen i 1½ time (2 lektioner). Det er tid nok til, at du lærer mere dansk og fortsætter din progression. I undervisningen arbejder vi mest med mundtligt sprog og ordforråd (lære flere ord), men vi kigger også lidt på det skriftlige

Desuden er der altid sat tid af til spørgsmål. Det betyder, at hvis du hører eller læser noget dansk, som du ikke forstår, eller noget, som lyder mærkeligt, så kan du altid spørge om det i undervisningen.

Der er 4-12 deltagere på hvert hold i Danskklassen. Når vi er så få personer i klassen, kan alle få lærerens fulde opmærksomhed hver gang, og alle får selvfølgelig masser af taletid hver gang. Nogle tror, at man lærer mere, hvis man har privatundervisning, men man lærer faktisk meget af at være sammen med andre, som også lærer dansk. Fællesskabet og samværet med de andre i klassen betyder meget for både motivation og læring.

Vi hygger os samtidig med, at vi lærer en masse.

Hvis jeg skal sige det kort

 

* Du får undervisning én gang om ugen i 1½ time (2 lektioner)

* Du er med i et fællesskab med andre deltagere, som også lærer dansk.

* Du får en opgave hver uge, og du bestemmer selv, hvor meget tid du bruger på den.

* Du bliver undervist af Marie-Louise Kragelund, som både er uddannet lingvist og underviser i dansk som andetsprog for voksne, og som har over 10 års undervisningserfaring.

* Du kan stoppe eller holde pause, når det passer dig (du binder dig kun 1 måned ad gangen).

1 MÅNED

-

 

Start med 1 måned og prøv, om Danskklassen er noget for dig. Du kan skifte til en pris med rabat, når du vil.

Pris: kr. 695,-

Vælg mellem tirsdag eller onsdag nedenfor.

3 MÅNEDER

10% rabat

 

Selvfølgelig har du brug for mere end én måned, så du kan lige så godt få 10% rabat.

Normalpris: 2085,-

Pris: kr. 1876,- 

Vælg mellem tirsdag eller onsdag nedenfor

6 MÅNEDER

20% rabat

 

Du ved, at det tager lang tid at blive bedre til dansk, så tag al den rabat, du kan få.

Normalpris: 4170,-

Pris: kr. 3333,-

Vælg mellem tirsdag eller onsdag nedenfor

Workspace

TIRSDAG KL. 16.30 - 18.00

Researching and Writing

ONSDAG KL. 18.30 - 20.00

HVEM ER DET FOR?

Undervisningen er på niveau B1-B2-C1-C2. Det betyder, at hvis du kan læse og forstå denne side, så kan du være med. Hvis du har gået på sprogskole, skal du være (næsten) færdig med PD2 eller Du3 modul 3.

MERE END UNDERVISNING

Når du er med i Danskklassen bliver du automatisk medlem af Danskklubben (det er inkluderet i prisen). Én gang om ugen modtager du en mail med en gør-det-selv-opgave, som fx sætter fokus på ordforråd eller sprogbrug. Du bestemmer selv, hvor meget tid du vælger at bruge på opgaven, men jo mere du arbejder med den, jo mere lærer du.

HVEM ER LÆREREN?

Jeg hedder Marie-Louise Kragelund, og jeg er uddannet indenfor lingvistik og sprogundervisning. Jeg har over 10 års erfaring med at undervise voksne i dansk, og derudover har jeg også 3 års erfaring med online-undervisning. Jeg er vant til at få det til at fungere, så alle lærer mere dansk.

HVOR LÆNGE VARER KURSET?

Kurset varer så længe, som du har lyst. Du kan tilmelde dig og framelde dig, når du vil, og du binder dig kun til én måned ad gangen. 

Hvis du skal på ferie eller i praktik, kan du let vælge en måned fra og komme tilbage måneden efter (hvis der stadig er plads på holdet).

OBS: Danskklassen holder sommerpause: 1. juli - 31. august.

HVAD LAVER MAN I DANSKKLASSEN?

I Danskklassen har vi ikke en bog eller et bestemt indhold. Det er deltagerne, der siger, hvad de gerne vil lære noget om. Det er nemlig dit dansk, der er i fokus her.

 

Desuden tilføjer jeg nogle gange noget indhold, som jeg finder relevant. Når jeg fx hører, at nogle har problemer med udtale eller grammatik, så arbejder vi med det. Sådan tilpasser vi indholdet i undervisningen til de personer, som deltager. Og på den måde handler det om dit dansk.

Her er en video om, hvad vi laver i Danskklassen - tryk på "unmute" for at lytte til videoen.

Hvordan er niveauet i Danskklassen? Man kan deltage på sit eget niveau. Her er et eksempel på, hvordan vi arbejder med ordforråd og samtale (klik på "play" for at lytte til videoen).

Workspace

TIRSDAG KL. 16.30 - 18.00

Researching and Writing

ONSDAG KL. 18.30 - 20.00

 

"Fantastisk lærer og indhold, søde kursister, dejlig positiv stemning hver uge"

Eliza Andreasen, Danskklassen

"Danskklassen kan helt sikkert anbefales. Der har altid været en dejlig stemning i klassen. Man arbejder med emner, som kan bruges i hverdagen, og der er altid plads til spørgsmål. Det er mega nemt at hoppe ind på zoom og lære nogle nye udtryk sammen med Marie-Louise."

Anna Pugliese,

Danskklassen

 

"Det er et godt kursus, og vi lærer meget"

Aniko Hildebrand, Danskklassen

"Kurset giver forskellige slags inputs. Indholdet er fleksibelt, også i forhold til kursisternes behov. Læreren er meget sød og skaber en rigtig god stemning i klassen. Det er også sjovt at dele oplevelser på dansk fra de andre kursister."

Giulia, Danskklassen

"Hvis du ikke har 100% styr på dit dansk, så er Danskklassen det rigtige valg. Du forbedrer dig sprogligt og møder andre kursister  med de samme udfordringer. Du kommer til at diskutere spændende emner og få hjælp fra Marie-Louise - den dygtigste underviser, jeg nogensinde har mødt."

Veronika Krajčová,

Danskklassen

IMG_8175_edited.jpg

Vil du bare lige prøve?

Det er da en god idé!

Tilmeld dig nu, og prøv om du kan lide det. Du kan bare stoppe igen efter en måned. Det er helt i orden :-)

Skal det være tirsdag eller onsdag?

bottom of page